Inspiration

Mange kreative bibliotekarer, lærere, pædagoger og forældre har selv opfundet fantastiske Nomerne-aktiviteter. Så her er lidt inspiration, hvis I planlægger en Nomerne-begivenhed.

Silkeborg Bibliotekerne

VERDENSMÅL MED NOMERNE. På Silkeborg Bibliotekerne brugte de Nomernes univers til at formidle FN’s 17 verdensmål i børnehøjde. Det blev til hele 15 arrangementer på bare én uge, fordelt på 3 biblioteker – og til allersidst en Nomerne-workshop med Jan Kjær. Silkeborg Bibliotekerne havde på fantastisk vis fået koblet verdensmålene op på disse konkrete arrangementer:

  • Monsterjagt – Verdensmål #5 – Ligestilling mellem kønnene
  • Affaldsindsamling – Verdensmål #15 – Beskyttelse af naturlige levesteder
  • Mantas restepizza – verdensmål #12 – Reduktion af madspild
  • Blåbærkanoner – verdensmål #9 – Innovation
  • Yoga for kriger-nomer – verdensmål #3 – sundhed og trivsel

Hent en GRATIS 42-siders PDF med materialet til “VERDENSMÅL MED NOMERNE” her.

Nomerne FNs verdensmål
Nomerne. FNs verdensmål
Nomerne. FNs verdensmål
Nomerne. FNs verdensmål
Nomerne. FNs verdensmål

Allerød Biblioteker

Nomerne: Nomer-dag

NOMER-DAG. Udenfor biblioteket var der sat en bord op, hvor gæsterne kunne låne nomer-bøgerne nemt og hurtigt vha. ’Biblioteket’-appen.

Få hele pladen fuld!
Ved indgangen fik børnene også et aktivitetsark med de 6 nomer på, og her kunne de så sætte et kryds for hver aktivitet, de havde gennemført. Inde på biblioteket, var der 6 tilsvarende aktiviteter baseret på de seks slags nomer:

1. Rytter-nomerne (de gule): Rytterne red om kap i det nærliggende skovområde, hvor der var sat ’pigo’-hoveder på kosteskafte, som man skulle løbe om kap med.

2. Kriger-nomerne (de røde): Man kunne lave skumsværd af skum, plastikrør og gaffatape og derefter udfordre hinanden (og de voskne) i kamparenaen.

3. Magiker-nomerne (de orange): Denne aktivitet foregik ’under vandet’, hvor man skulle klare sig igennem en undervandsforhindringsbane uden at forstyrrefiskene (der havde klokker på, så man blev afsløret, hvis man rørte dem)

4. Opfinder-nomerne (de blå): Opfinderne holdt til ved store borde, hvor man kunne farvelægge og lave sin egen nomermaske.

5. Mad-nomerne (de grønne): De fik hvert barn uddelt en lille muffin, som de kunne dyppe i blå glasur og derefter i noget hvidt drys. Så havde de lavet en ’rumlesvamp’, som var lige til at spise.

6. Helbreder-nomerne (de lilla): Her havde de et helt bord, hvor man kunne blande sin egen helbreder eliksir. Naturligvis med masser af farve og glitter i.

Og hele den fantasiske Nomer-dag blevet afsluttet med et helt udsolgt foredrag med Jan Kjær.

Nomerne: Nomer-dag i Allerød
Nomerne: Nomer-dag i Allerød
Nomerne: Nomernes vilde væddeløb. Nomer-dag i Allerød
Nomerne: Nomer-dag
Nomerne: Nomer-dag
Nomerne: Nomerdag
Nomerne: Nomerdag
Nomerne: Nomerdag
Nomerne: Nomerdag
Nomerne: Nomerdag
Nomerne: Nomerdag Allerød
Foredrag med Jan Kjær

PLC Egebjergskolen

NOMER-SKOV på SKOLENS PLC. Nomerforløbet er lavet i forbindelse med klassernes ugentlige besøg på skolebiblioteket. Tre 0. klasser og to 2. klasser har været en del af projektet, der strakte sig over 4 – 5 uger. Hver klasse har fået læst en nomerbog højt. Efterfølgende har vi haft litteratursamtaler, hvor vi blandt andet har berørt handlingsopbygning og personkarakteristik. Samtalerne er endt ud i de forskellige beskrivelser af karaktererne.

Hver klasse lavede derefter deres nom i papircollage – en samarbejdsøvelse, hvor man både skulle blive enige om farverne, og hvem der styrede limen:)

SFO Lillevang

1-MÅNEDS NOMERNE-FORLØB. Der blev lavet de mest fantastiske ting, mens børnene arbejde med Nomerne i en hel måned på SFO Lillevang. Nøgleringe, kæmpe maleark og smukke malerier pyntet med modellervoks.

Viby Bibliotek

BEEBOT-BANE. Målgruppen var 0. , 1. og 2. klasser. Vi læste en Nomerhistorie højt for dem, spillede Jans Nomer-kortspil og havde selv lavet en bane, som skulle køres igennem til den Nomer-historie, som de havde fået læst højt.

Banen blev til af nogle kopier fra Jans bog. Idéen med banen var, at børnene skulle huske historien og programmere en lille robot – en Beebot – til at køre historien igennem. På den måde genfortalte de historien gennem programmeringen af Beebot’en og lærte samtidig noget om programmering på et meget lavt niveau.

Børnehaven Engmarken

FILMATISERING AF “NOMERNES HEMMELIGE BESKYTTER”. De arbejdede med Nomerne i hele 3 måneder i børnehaven Engmarken. Og fantastiske børn (og pædagoger) lavede verdens allerførste filmatisering af “Nomernes hemmelige beskytter” på hele 20 minutter. Og den supermusikalske medarbejder, Tonny Rostrup,  lavede den første Nomersang nogensinde: “Eh Oh”.